Kemikalier og hormonforstyrrende stoffer i hudplejeprodukter – og hvordan man undgår det

Forfatter: Nanna

Skrevet: 28. oktober 2021

Det kan nogle gange være svært at overskue, hvilke produkter der er gode, og hvilke der ikke er, når man står og skal vælge et nyt hudplejeprodukt. Når jeg selv står og skal vælge ny kosmetik eller et hudplejeprodukt, er det for mig supervigtigt, at produktet er uden uønskede kemikalier og hormonforstyrrende stoffer.

Inden jeg går dybere ned i de forskellige hormonforstyrrende stoffer, vil jeg først forklare hvad det er, og hvad der menes med det. Et hormonforstyrrende stof er et stof, der efterligner et af kroppens naturlige hormoner, og derved bringer den naturlige balance ud af kurs. Dette kan skabe bivirkninger som for tidlig pubertet, forringet fertilitet eller øget risiko for udvikling af kræft. For slet ikke at nævne de negative konsekvenser, det også kan have på miljøet omkring os. Med andre ord: Et totalt no-go i min optik.

Men hvordan ved jeg at et stof er hormonforstyrrende? Heldigvis forskes og testes der en hel masse inden for dette felt, så vi kender allerede til en del stoffer, som mistænkes for at have en hormonforstyrrende effekt. Dog er en ingrediensliste på et kosmetisk produkt typisk skrevet med latinske og kemiske betegnelser, som den almene borger kan have svært ved at tyde eller overskue. Det synes jeg også! Derfor har jeg lært mig selv nogle få tips og tricks at lede efter, som gør processen lidt lettere. Husk, at bare fordi, at navnet måske lyder skørt, behøver det ikke være skadeligt. Helt almindelige og naturlige ingredienser er også kemikalier, og har også et smart latinsk navn.

Kig altid efter: Parabener, Phatalater og Triclosan

  • Parabener: Anvendes ofte som et konserveringsmiddel i kosmetiske produkter. Desværre minder disse stoffer meget om det kvindelige kønshormon østrogen, og kan derfor forstyrre den naturlige balance. Når du kigger efter om et kosmetisk produkt indeholder parabener, er det vigtigt, at du også er opmærksom på ordets endelse. Der findes nemlig mange forskellige parabener, som alle har forskellige for-stavelser: f.eks.: Methylparaben, Ethylparaben, Propylparaben og Buthylparaben er de mest sete former for parabener, MEN der findes også andre slags, så vær opmærksom!
  • Phatalater: Er et kemikalie, som typisk anvendes til at blødgøre plastik. Det findes altså i emballagen, og kan derfor være svært at vide, om det er deri. Heldigvis er mange produkter mærket, så det er til at vide – F.eks. Svanemærket ved danske produkter. Da vores produkter er græsk importeret, kan de af gode grunde ikke mærkes med dette, men jeg forsikrer jer, de er 100% fri for phtalater (se vores producent hjemmeside for bekræftelse).
  • Triclosan: Til sidste vil jeg fremhæve Triclosan, der desværre også er et rigtigt grumt hormonforstyrrende stof. Ofte set i tandpasta, deodoranter, håndsprit og meget mere. Altså i produkter, som nemt kan trænge ind i kroppen. Det har til opgave at være et antibakterielt stof, der kan konservere produktet. Desværre har det også den sideeffekt, at det bidrager til dannelsen af multiresistente bakterier og en hormonforstyrrende effekt.

Jeg ved at hormonforstyrrende stoffer kan være lidt af en jungle. Man kan let have trang til at give op og tænke: ”Så kan det hele også være lige meget!” – Hertil vil jeg bare sige, det påvirker ikke kun dig, men også de mennesker og miljøet omkring dig. I dette tilfælde er det dog okay at tage det lette valg. Alle vores produkter er fri for skadelig og uønsket kemi samt stoffer, som kan være hormonforstyrrende. Så du behøver slet ikke bekymre dig om dette eller læse en lang ingrediensliste, når du shopper hos CG Supply, vi har allerede gjort alt det besværlige arbejde for dig!

Læs vores indlæg

Nanna Oline Engelund

Camilla Gebert

Bo